Tankefeltterpi

 

Lidt om tankefeltterpi

Tankefeltterapi og Emotional Freedom Technique er en revolutionerende metode, som vender op og ned på tidligere påstande om, hvor lang tid det tager at lindre psykiske og fysiske problemer. Metoden er skånsom, virker meget hurtigt og har en høj grad af succes.Tankefelt Terapi er en kombination af samtale, kinesiologiske principper og akupressur.

Tankefelt Terapi er en ret ny og effektiv terapiform. Terapien gør det let at finde årsagen til dit problem, og derfor er effekten livslang. Behandling af selve årsagen er bedre end medicinering og symptombehandling, som ikke fjerner selve årsagen til problemet.

Tankefelt Terapi fjerner som regel alle typer af fobier meget hurtigt og effektivt. Tiden kan normalt variere fra få minutter til få timer.I en Argentinsk undersøgelse af klienter med angst, oplevede 90% en bedring, mens 76% blev frie for symptomer med TFT og EFT, på gennemsnitligt 3 behandlinger. (Kilde Lars Mygind)


NÅR DEN RATIONELLE TANKE GIVER OP

Langvarige behandlingsforløb i traditionelle terapiformer viser sig jævnligt uden effekt. Det kan måske lykkes at opnå en dyb forståelse af problem og årsag, men kroppen gemmer stadig på en ubevidst refleks, der gør at ubehaget fortsætter alligevel og til stadighed vil blive trigget af sit problem. Det er derfor nødvendigt at tænke i krop/tanke/følelse som en helhed, når man behandler psykiske og fysiske problemer.

Tankefelt Terapi er baseret på kroppens energibaner og en kombination af samtale, kinesiologiske principper og akupressur. Karakteristisk for terapien er en let fingerbanken på kroppens energibaner. Det er de samme energibaner, som vi kender fra akupunktur, men i stedet for at sætte nåle i, bruger Tankefelt Terapien en form for akupressur – en let fingerbanken med to fingerspidser på energibanernes punkter.

 

I TFT mener vi at årsagen til alle negative følelser, er en ubalance, en forstyrrelse i kroppens energisystem. I terapien finder vi frem til, hvordan du reagerer og hvorfor, når du føler ubehag. Tankefelt Terapi forudsætter derfor, at du kan genkalde dig de tanker og følelser, du oplever, når du er i de situationer, der hæmmer dig. Disse uhensigtsmæssige følelser er lagret i et energifelt i kroppen, et tankefelt, og gennem terapien frigøres de negative energier.

  • Efter de to første gange, kunne jeg se og mærke en mærkbar forskel. Så nu er jeg overbevist om at TFT behandlinger hjælper. Jeg vil helt klart anbefale det til andre.
    Lise
  • “Du hjalp mig med at finde mig selv, ved at lade mig være mig selv...”
    Lars
  • “Efter 1 1/5 times samtale gik jeg derfra med følelse af indre fred, en klarhed omkring nogle situationen. Og nogle redskaber jeg ku arbejde vidre med.”
    Søs